banner
Leverandør af mors opskrifter siden 2008

Fragilite


Kommentarer Ingen anmeldelser
Personer: 6
Type(r):
Bagværk, Dessert, Kager
Land:
Dansk
Ingredienser:
Bund:
100 g. nøddekerner
175 g. flormelis
4 æggehvider
1 spsk. mel

Creme:
2½ dl. mælk
3 æggeblommer
3 spsk. sukker
1 tsk. maizena
1 tsk. vaniljesukker
½ dl. stærk kaffe
100 g. smør

Opskrift:
Hak nøddekernerne fint og rist dem i 3-4 min. på en tør pande, så får de en kraftigere nøddesmag.
Pisk æggehviderne stive og bland flormelis, mel og nøddekerner med hviderne.
Beklæd en bageplade med bagepapir og fold en kant hele vejen rundt, så papiret kommer til at måle ca. 20 x 35 cm.
Fordel nøddemassen i papirformen og bag den i ca. 30 min. ved 140° på midterste ovnrille.
Tag pladen ud og lad bunden køle lidt af, inden papiret trækkes af.

Del bunden i 2 lige store firkanter og læg dem sammen med cremen.
Drys sigtet flormelis over kagen og skær den i portionsfirkanter.

Creme:
Pisk mælk, æggeblommer, sukker og maizena sammen i en tykbundet gryde.
Varm det op under piskning til cremen begynder at jævne - den må dog ikke koge.
Tag gryden fra varmen og rør vanilje og kaffe i.
Lad cremen køle lidt og pisk så blødt smør i.
Pisk til cremen er ensartet, sæt det i køleskabet til det er helt koldt.

Andre retter med..

Mel
Mælkeprodukter
Sukker
Æg
Alle opskrifter, artikler, billeder og grafik tilhører Morsopskrift.dk og er beskyttet af ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere