Drys salt og peber på kyllingen, og brun den i olie.
Løg, porre og bladselleri hakkes groft og hældes i en gryde sammen med hvidløg, laurbærblad og timian. Læg kyllingen i gryden og tilsæt hønsebouillonen, og bring det hele i kog. Lad det derefter simre i 1 time. Tilsæt om nødvendigt lidt ekstra vand.
Smelt smørret i en lille gryde og når det bruser tilsættes melet. Varm det igennem på jævnt blus under omrøring, indtil det er lysebrunt. Opvarm mælken i en gryde og tilsæt det lidt ad gangen under omrøring.
Når kyllingen er færdig tages den op og får lov at hvile. Hæld suppen igennem en si. Bring sovsen i kog og tilsæt suppen lidt ad gangen. Tilsæt kaffefløde og pisk det i. Suppen smages til med salt og peber. Skær kyllingen ud i små stykker, læg stykkerne i serveringsskåle og hæld suppen over. Læg det sprødstegte kyllingebryst øverst. Pynt evt. med lidt persilleblade.